Sikker til søs: Sådan finder du den rigtige redningsvest

• 50N-veste: De fungerer som svømmehjælp. En selvstændig vending af en bevidstløs krop i vandet er ikke mulig. Disse veste er især velegnede til øvede svømmere i nærheden af kysten og potentielle hjælpere.
• 100N-veste: Disse veste er også kun begrænset beskyttende mod bevidstløshed. Det afhænger meget af det tøj, der bæres, og hvordan den pågældende person ligger i vandet. De bør derfor kun bruges i indlands- eller beskyttede områder.
• 150N-Vesten: Veste i opdriftsklasse 150 Newton er velegnede til alle vandområder. Når man bærer tungt vejrbeskyttelsestøj, er de dog kun delvist beskyttende mod bevidstløshed. Denne klasse er minimum for alle, der er offshore.
• 275N-Westen: Disse redningsveste er velegnede til alle vandområder. Selv med dårligt vejr-tøj og under svære forhold er redningsveste i denne opdriftsklasse beskyttende mod bevidstløshed.

I virkeligheden afviger værdierne ofte fra DIN-klasserne. For eksempel Baltic Legend. Den falder godt nok ind under 150-Newton-klassen, men har faktisk 165 Newton. Dermed har den mere opdrift end foreskrevet for sin klasse.

Det bør du overveje, når du køber din redningsvest

Det første spørgsmål før køb af en redningsvest bør altid være: Hvad har jeg i sinde? Kystsejlere, der primært sejler i godt vejr, har andre krav end oceansejlere, der også kan komme ud i en storm. Dette svar afgør derefter valget af den passende Newton-klasse. Oceansejlere bør vælge redningsveste i opdriftsklassen 275 Newton. Ved mere opdrift er der også behov for en større patron. Det fører til højere vægt og til tider mindre bærekomfort, hvilket ofte får vesten til at blive i kistebænken. Men: En redningsvest i skabet redder ingen liv. Dem, der har i sinde at lade det tunge olieudstyr blive i tasken, er derfor også godt tjent med 150N-klassen.

Samlet set skal opdriften være stærk nok til at vende personen i vandet på ryggen i tilfælde af bevidstløshed og derefter holde mund og næse så langt som muligt over vandet permanent. Her gælder det: Jo større afstanden fra hovedet til vandet er, desto bedre!

Menneskets kropsvægt spiller i øvrigt ingen rolle ved valget af opdriftsklasse. Mennesker ligger altid nogenlunde ens i vandet, kun hovedet med en vægt på cirka fire til seks kilogram skal holdes pålideligt over vandet. Tøjet med dets luftlommer har den større indflydelse. Grundlæggende gælder: Jo mere (stormvejr-)tøj der bæres, desto større er den nødvendige opdrift. 

Udstyret til redningsvesten

Ud over opdriften af redningsvesten spiller også det respektive udstyr en stor rolle. Også her gælder det: Jo mere præcist jeg kan beskrive mit forehavende, desto lettere er det for mig at vælge. En motorbådsfører har for eksempel ikke brug for en livline, da der ofte mangler fastgørelsespunkter. En sejler derimod vil helst ikke undvære den.

Vigtige faktorer ved valg af redningsvest er: Den automatiske enhed med patron, opbygningen af svømmekroppen, sprayhætten, nødlyset samt udformningen af liv-, skridt- og redningsbæltet.

• Den automatiske enhed med patron: Det er fornuftigt at sikre sig ved køb, at redningsvesten har et lyssystem og et inspektionsvindue. Således kan man med et enkelt blik se, om systemet er funktionsdygtigt. Derudover bør vesten også kunne udløses manuelt, hvilket kan være interessant ved for eksempel kapsejlads. Dem, der er på farten i længere tid, skal også have fokus på reservedele: Kan vesten genaktiveres manuelt efter udløsning, eller skal hele automatikken eventuelt udskiftes af fagfolk? Ved køb af erstatningspatroner bør man desuden sikre sig, at de passer til vestens opdriftsklasse.

• Flydekroppen: Flydekroppen sørger for opdriften. En stor del af den er placeret foran brystet for pålideligt at dreje personen i vandet til en besvimelsessikker position. Kun en lille del er placeret i hoved- og nakkeområdet. Redningsvestens flydekrop skal være udstyret med en ventil, der gør det muligt at lukke luft ud eller puste vesten op. Derudover bør den have en signalfløjte og refleksstriber. På mange veste er det valgfrit, men en absolut fornuftig tilføjelse: Nødlyset. Det aktiveres ved kontakt med vand og lyser derefter i otte timer, hvilket gør det betydeligt lettere at finde personen i vandet.
  
• Lukningen af redningsvesten: Selvom den kan virke ubetydelig, spiller lukningen af redningsvesten en stor rolle. For kun hvis vesten er hurtig og nem at tage af og på, vil den også blive båret. Man bør derfor undgå ringe, der skal hages sammen. Her skal ikke kun bredden ofte justeres for at tage den af og på, men det kræver som regel også begge hænder. Lukningen bør kunne betjenes med handsker og kun med to fingre. Med én finger er der risiko for, at vesten ved et uheld åbnes. Derudover skal den også kunne åbnes under belastning, hvis nogen for eksempel er blevet fanget.
  
  
• Lifebelt: For sejlere er det uundværligt, at redningsvesten er udstyret med en Lifebelt, også kaldet Lifeline. Den fastgøres til vestens D-ring – af stof eller metal. En god Lifebelt har tre karabinhager, der er beskyttet mod utilsigtet åbning. Selve krogene bør være af rustfrit stål, da aluminium lider for meget i saltvand. En Lifebelt af høj kvalitet har desuden en stressindikator. Denne viser, når bæltet har været udsat for en høj belastning, f.eks. ved et fald, og det derfor er fornuftigt at udskifte det.
  
  
  
• Spraycap: Denne hætte trækkes over hovedet, for at beskytte luftvejene mod vand fra luften. På den måde kan risikoen for sekundær drukning ved indånding af sprøjt reduceres. Derudover beskytter hætten mod yderligere nedkøling. World Cruising Club, som arrangerer Atlantic Rally for Cruisers, kræver, at alle deltagere bærer 275N-redningsveste med spraycap.
  
  
• Nødsender: En fornuftig tilføjelse til redningsvestens standardudstyr er for mange sejlere, især langdistance-sejlere, udstyret med en nødsender. Hvis en PLB (Personal Locator Beacon) eller en AIS-MOB-sender kommer på tale, skal vesten også have en passende holder. Så kan senderen installeres, så den også aktiveres automatisk ved udløsning, og vest og sender ikke hindrer hinanden.
  
  

Hos nogle producenter af automatiske redningsveste, som for eksempel den svenske redningsvesteproducent Baltic, står forkortelsen SLA præcis for dette: Sprayhood, Light, AIS. Denne tilføjelse i navnet betyder altså, at redningsvesten er udstyret med en sprayhætte, nødlys og en holder til MOB-AIS eller PLB. Disse krav stiller også verdenssejlforbundet World Sailing til havgående redningsveste.

Sædet til redningsvesten

Redningsvesten, uanset om det er en faststof- eller automatisk model, bør bæres på hver tur. For at sikre, at det sker, skal den være behagelig. Producenterne har gjort meget for dette i de seneste år. Baltic har for eksempel udviklet en redningsvest specielt til kvinder. Ventilen på Baltic Athena sidder vandret under brystet, hvilket gør, at denne vest sidder behageligt uanset kropsform og også for eksempel ved større barm."

En redningsvest i kistebænken redder ikke liv. Derudover gælder det, at den kun opfylder sit formål, hvis den bæres korrekt. Den sidder optimalt, når to fingre passer komfortabelt mellem vesten og kroppen eller tøjet. Maksimalt bør en knytnæve passe mellem lukningen og kroppen. Også skridtstroppen bør sidde tæt. Den må ikke være ubehagelig eller klemme noget, men bør forhindre, at vesten glider op. Ellers er der risiko for, at vesten glider op og eventuelt presser luften ud eller forhindrer vending til den besvimelsessikre position. Helt uden skridtstrop er der risiko for, at vesten glider over hovedet, hvis den bæres for løst.